|
Velkommen til Egestrædet |
|||||||||
|
For beboer |
Leje Glashus | Bestyrelsen | |||||||
|
|
Egestrædet er en del
af Egebjerg Bykvarter i Ballerup Kommune, og er opført af Ballerup
Ejendomsselskab. Vi råder over seks boligblokke med 40 boliger
fordelt på 20 to-værelses og 20 tre-værelses lejligheder, som alle
stod klar til indflytning i 1996.
|
|
![]() |
Glashuset,
der - som navnet antyder - er bygget helt af glas, var frem til
august 1997 et forsøghus for lavenergi men anvendes i dag som
fælleshus. Her holder vi alskens slags fester fra fødselsdage over
konfirmationer til bryllupper, møder og meget mere. Senest har vi
etableret et lille fitness-rum til fri afbenyttelse af beboerne.
Læs meget mere om vores Glashus her. |
Egebjerggård, som bykvarteret også kaldes, er ikke blot "beboelse"
men også i høj grad en bemærkelsesværdig
kunstpark.
Her kan du møde intet mindre end 26
forskellige kunstværker skabt af både kendte danske og
internationale kunstnere, når du bevæger dig rundt i området. De
mange kunstværker er integrerede i både byporte, huse, brosten,
trapper og den dejlige natur omkring os.
|
|
|
Også naturen
fungerer som en integreret del af vort kvarter og gør Egestrædet til
noget ganske specielt med det skønne Jonstrupvang og Hareskoven mod
nord og den fredede "grønne kile" med marker og krat og kvæg og får
mod syd kun et stenkast fra Glashuset. Sammen med den megen kunst
skaber det gode muligheder for rekreative og indholdsrige
oplevelser. Det er ikke uden grund, at der kommer folk fra hele
verden for at studere vores spændende bydel.
|
|||